<img src="https://secure.leadforensics.com/131696.png" alt="" style="display:none;">

Få mere ud af din online annoncering med google shopping annoncer. Google Shopping annoncering er et af de største områder inden for annoncering via Google Ads. I USA står kampen mellem Google og Amazon, når det gælder produktsøgninger, men i Europa er det fortsat Google der sidder på tronen. Derfor er det essentielt for din virksomhed at have et stærkt Google shopping setup. For at hjælpe dig godt på vej har vi lavet en gennemgang af vores kick-ass best practices til et gennemarbejdet Google Shopping setup.

Produkttitler - get to the point

Produkttitler er det klart vigtigste område, du kan optimere i dit feed. De to primære grunde er:

  1. Søgeordet i din produkttitel afgør, hvilke søgetermer dine Shopping-annoncer bliver vist på.
  2. Lige efter dit billede er din titel det næstmest synlige element i din Shopping annonce.

Screenshot 2020-06-02 at 12.48.15

Produkttitler må maksimalt bestå af 150 karakterer, og det er kun de første 70 karakterer som vises – resten bliver ofte afkortet. Derfor er det vigtigt, at du præsenterer de vigtigste ting først i produkttitlen.

Produktbilledet - det første kunden ser

Det siger nærmest sig selv, at produktbilledet skal være relevant og tiltrække kundens opmærksomhed. Sørg også for at bruge det rigtige produktbillede, og at dette er i høj kvalitet! Google anbefaler 800 x 800 pixels. Troværdighed er alfa og omega. Derfor skal produktbilledet afspejle, hvad det er kunden køber, og samtidig fremstå knivskarpt. Billeder i lav opløsning, fremstår grynede på mobile enheder.

 Do’s

  • Høj opløsning
  • Klare billeder med hvid baggrund

Don’ts

  • Flere forskellige produkter
  • Overfyldt baggrund med støj
  • Logoer, tekst eller vandmærker

Adidas-m-baggrund-1Adidas-u-baggrund-1

Indhold - få styr på dit produktfeed

For at få det optimale ud af din Google Shopping anbefaler vi, at dit produktfeed altid indeholder:

  • ID– Dit produkts unikke nummer
  • Titel– Navnet på dit produkt
  • Brand– Navnet på det brand, du sælger
  • Beskrivelse– En beskrivelse af produktet
  • Billede (Link)– Billede af produktet med link
  • Link til produktsiden – Direkte link til produktet
  • Pris– Den korrekte pris på produktet
  • Lagerstatus– Hvorvidt varen er på lager
  • GTIN– EAN Nummer
  • Produktkategori– Obligatorisk for Tøj og Tilbehør, Medier og Software

GTIN

Hvis jeres virksomhed sælger produkter, som er mærket med GTIN og/eller en EAN-stregkode, så skal GTIN altid inkluderes i jeres produktdata. Grunden til dette er, at Google aktivt bruger GTIN-informationen fra jeres produkter til at matche op med varer fra producenten. På den både vises Shopping-annoncen for produktet, sammen med jeres konkurrenter, når kunder søger efter producentens varer i Google. GTIN er et obligatorisk felt i Google Shopping feeds, så ingen GTIN-værdi, ingen Google Shopping annoncer.

Optimer budgettet - søgetermer og negative søgeord

Hos Adplus anbefaler vi altid at tage udgangspunkt i, hvad jeres data fortæller jer. Det gælder også i forhold til proaktivt at evaluere, hvilke søgetermer der udløser annoncevisninger. På Google Shopping kampagner er det ikke muligt at styre hvilke søgeord der skal udløse en visning. Det kræver derfor at man er opmærksom på løbende at frasortere mindre relevante søgetermer.

Som ved andre kampagnetyper i Google Ads, er det muligt at analysere søgetermerne i Google Shopping kampagnen under fanen Søgeord > Søgetermer. Her anbefaler vi at sortere listen af søgeord efter eksempelvis pris, gennemsnitlig CPC, og konverteringer

 Ofte kan disse søgeordstyper med fordel ekskluderes:

  • Konkurrerende virksomheder/brands
  • Produkter som ikke fremgå i jeres sortiment
  • For brede søgetermer som ikke matcher en vare/varegruppe

 

Gratis gennemgang af google adS?

På denne side kan du læse mere om hvordan vi arbejder med annoncering på Google, og tilmelde dig en gratis gennemgang af din nuværende Google Ads.