Nyt website?

Hos Adplus går vi op i at udvikle os og hele tiden blive bedre til det, vi laver. Vi vil ikke være generalister, og er derfor hver især specialiseret indenfor et bestemt område. I denne blog kan du læse om nogle af de ressourcer, vi bruger for at holde fingeren på den online puls.

 HubSpot Academy

På HubSpot Academy finder du en lang række kurser og certificeringer indenfor inbound marketing, -salg og kundeservice. Kurserne består af en række moduler med videoer og quizzer, og du kan opnå certificeringer ved at gennemføre multiple choice tests på 50-70 spørgsmål.

HubSpot Academy er vores foretrukne platform, fordi den indeholder et bredt udvalg af emner, og deres materiale løbende bliver opdateret med de seneste trends og indsigter.

Vi kan blandt andet anbefale certificeringerne Digital Advertising (til dig der gerne vil i gang med annoncering) og Social Media Marketing (til dig der interesserer dig for de sociale medier).

 

Facebook Blueprint

På Facebook Blueprint finder du kurser om markedsføring på Facebook, Instagram, Messenger og WhatsApp. Kurserne består primært af tekst og foregår på engelsk. Du kan også blive certificeret på Facebook, men her skal du gennemføre en eksamen uden hjælpemidler online (læs om hvordan du bliver certificeret på Facebook). Vi kan blandt andet anbefale kurserne Socialt virkningsfuldt indhold (til dig der gerne vil have bedre engagement på dine opslag) og Maksimer rækkevidden med Facebook Annoncer (til dig der gerne vil i gang med annoncering på Facebook og Instagram).

 

YouTube Creator Academy

På YouTube Creator Academy kan du tage kurser, som er målrettet mod at hjælpe kreatører og YouTubere med at vækste deres følgerbase, skabe bedre videoer og generelt forbedre deres kanalers performance. Creator Academy består af en række videomoduler og quizzer.

Vi kan blandt andet anbefale kurserne Channel Optimisation (som giver dig værktøjer til at vækste din kanal) og Content Strategy (som hjælper dig med at skabe bedre indhold)

 

LinkedIn Marketing Labs

LinkedIn Marketing Labs er et relativt nyt skud på stammen og indeholder derfor kun et begrænset antal kurser. Lige nu er der 3 basis kurser og 3 intermediate kurser som består af tekster og quizzer. Lige nu kan du følge et af to spor, alt efter om du står for annoncering eller content strategien på din side. 

Vi kan blandt andet anbefale kurserne Using LinkedIn for Lead Generation (til dig som står for annoncering) og Building a Full-Funnel Content Marketing Strategy (til dig der står for content til din side).

 

✓ Googles portefølge 

Sidst, men ikke mindst, er der hele Googles portefølge af kurser og certificeringer - som er spredt for alle vinde. Derfor har vi samlet vores top 3: 

📌 Google Digital Garage

Google Digital Garage er en platform, som har samlet en række kurser både fra Google, forskellige universiteter, indenfor digital marketing, karriere udvikling, og data og tech. Digital Garage er til dig, der gerne vil udforske grundprincipperne indenfor digital markedsføring. Målet er at du på den måde kan være med til at skabe vækst i din virksomhed og forbedre dine karrieremuligheder. 

Vi kan blandt andet anbefale certificeringen Fundamentals of Digital Marketing (til dig der gerne vil have en gundforståelse for digital markedsføring).

📌 Google Skillshop

Google Skillshop er for dig, der har en grundforståelse for digital markedsføring, og gerne vil arbejde med Googles værktøjer. På Skillshop finder en lang række kurser og certificeringer indenfor Googles egne værktøjer og løsninger. Målet er at opkvalificere brugerne, så de kan opnå deres potentiale med de værktøjer som Google stiller til rådighed. Kurserne er nemme at følge og består af video, tekst, quizzer og guidede øvelser.

På Skillshop kan du blive certificeret i: 

  • Google Ads
  • Google Marketing Platform
  • Google Analytics
  • Google My Business
  • Waze

Vi kan blandt andet anbefale certificeringen Google Analytics Individual Qualification (til dig som gerne vil forstå dine data) og certificeringerne indenfor Google Ads (til dig som gerne vil udvikle dine Google Ads færdigheder).

📌 Google analytics Academy

Sidst, men ikke mindst, er der Google Analytics Academy, som er en række kurser i stigende sværhedsgrad som beskæftiger sig med Analytics. Kurserne kan blandt andet bruges som basis for den Analytics certificering, du finder på Google Skillshop. Kurserne på Analytics Academy består af video, tekst og quizzer, på samme måde som på Skillshop. 

Vi kan blandt andet anbefale kurset Google Analytics for Beginners (til dig der gerne vil starte ud med Analytics) og Google Analytics for Power Users (til dig der gerne vil avancere din brug af Analytics' værktøjer).

Vil du vide mere om hvad der rør sig i online markedsføring, kan du altid klikke ind på vores Vidensbank. Her finder du artikler om blandt andet Google, HubSpot, SEO og Social Media. 

Anne Kristensen

Skrevet af Anne Kristensen