<img src="https://secure.leadforensics.com/131696.png" alt="" style="display:none;">
Nyt website?
2 minutters læsning

Check-in: Google Algoritme update

af Michael Hornhaver Mortensen on 11. februar 2021 11:32:18 CET

Emner: Check-In Google

Der er fart på online, og derfor checker vi løbende ind, med de forskellige ting der rør sig i den digitale verden set gennem markedsføringsbriller. Denne gang skal det handle om Googles update af deres Core Algorithm, som skete i december 2020. 

Fik du ikke læst vores sidste check-in om nyt på sociale medier kan du finde det her. 

Hvad er op og ned?

Når Google opdaterer deres algoritme, kan det have stor effekt på hvordan, dine sider ranker i søgeresultaterne. Det kan samtidig være svært at gennemskue, præcis hvilke parametre en opdatering af algoritmen har betydning for, da nogle udslag af opdateringen også først vil ses over tid.

Google opdaterer deres core algoritme med nogle måneders mellemrum, for at sikre at de kan blive ved med at tilbyde relevante og autoritative søgeresultater til deres brugere. En core update har typisk en større effekt på søgemaskinens måde at sortere resultaterne, hvilket man som SEM og SEO specialister hurtigt mærker. Derfor findes der også mange analyser af opdateringen. 

effekter af opdateringen

Googles december 2020 core algoritme opdatering har blandt andet haft særlig effekt på:

  • Overskrifter og struktur
    I den nye opdatering ses en tendens til at indhold der er høj specificeret i forhold til en given søgning, vil ranke højere; hvorimod sider med bredere indhold eller som ikke direkte indeholder søgetermen i overskriften, vil falde i rank på søgeresultaterne. 

  • Søgeterm specifikt indhold vil fortsætte opad
    Som en fortsættelse af ovenstående, vil vi fremover se en vedholdende tendens til at søgeterm-specifikt indhold vil dominere søgeresultaterne. Det står dog ikke alene, for selvom specificeret indhold er vigtigt, er kvalitet stadig en hovedfaktor når det kommer til at blive vist i søgeresultaterne. 

  • Algoritmen bliver bedre til at forstå indholdet
    Selvom dette ikke er unikt til denne opdatering, er det værd at nævne at algoritmen hele tiden bliver bedre til at forstå indhold og tage højde, ikke alene for ord og sætninger (oprindeligt algoritmen BERT), men også i stigende grad også for meningen af hele passager (som den senere opdateringen til BERT kaldet SMITH).

 

Hvad betyder det så for dig?

Helt kort, skal du bestræbe dig på at dit indhold svarer på brugerens søgeterm så godt som muligt.

Derudover har vi samlet en kort tjek-liste med 8 retningslinjer, som du kan bruge til at vurdere om dit indhold opfylder de nye tiltag i Googles algoritme:

  • Er dit indhold originalt, beskrivende og værdiskabende for emnet?
  • Er dit indhold indsigtsfuld og informativt og tilbyder det noget ud over det indlysende? 
  • Er din overskrift beskrivende, hjælpsom og opsummerende men ikke anmasende?
  • Er indholdet godt nok til at brugeren vil kunne anbefale det til andre, eller andre sider vil linke til det?
  • Er indholdet præsenteret på en måde som gør det troværdigt?
  • Er indholdet faktuelt og fri for korrekturfejl?
  • Kan indholdet vises tilfredsstillende på alle typer enheder?
  • Er indholdet rettet mod brugeren og ikke mod søgemaskinen? 

Hvis vi skal komme med et godt råd her på falderebet, som også relaterer sig meget godt til det sidste punkt i tjek-listen, så er det at huske på at flere og flere bruger lange søgetermer, som eksempelvis "Hvad er tone-of-voice?" i stedet for keyword formen "tone-of-voice".