<img src="https://secure.leadforensics.com/131696.png" alt="" style="display:none;">

Få flere leads ved at blogge!

17. august 2018 10:33:08 CEST


Posted by Nina Marie Vedel Kaiser

Skab det rette indhold, til den rette person, på det rette tidspunkt!

Når man taler om et lead, så refererer man til en potentiel kunde for ens virksomhed, produkter eller services. Det kan være en svær opgave for mange virksomheder at tiltrække nye leads, og der er utallige faktorer, der spiller ind, når man vil opnå succes med det. Hos Adplus arbejder vi med Inbound Marketing. Inbound Marketing handler om at tiltrække leads til din virksomhed ved at skrive og promovere indhold, der skaber værdi og hjælper dine potentielle kunder på de kanaler, hvor de bruger tiden - og når det handler om at give dine kunder værdifuldt indhold, så er blogging essentielt.

Hvis du ikke skaber værdifuldt indhold i dine blogindlæg, så vil din virksomhed aldrig opdage, hvor fremragende blogging er til at tiltrække nye leads. Så formålet med resten af dette indlæg er at give dig nogle fif til, hvordan værdifuldt indhold nemt kan laves, så du kan begynde at høste fordelene.

 

Mine 5 bedste tips til, hvordan du får flere leads ved at blogge!

 

1. Fastlæg dit mål

Inden du begynder at skrive dit blogindlæg, er det vigtigt, at du definerer og fastlægger, hvad formålet er med det indhold, du vil skrive. Inden jeg skriver et blogindlæg, så spørger jeg for eksempel mig selv om følgende:

- Hvad er mine intentioner med indholdet?

- Hvilken effekt ønsker jeg, at indholdet skal have på læserne?

- Hvad ønsker jeg at opnå?

Det er vigtigt, at du tager stilling til formålet med dit blogindlæg, for din tilgang til at skrive blogindlægget vil formentlig differentiere alt efter, hvilket formål du har.

Og hvis du ikke har et konkret mål med dit blogindlæg, så vil du ikke have et målbart resultat bagefter.

 

2. Skriv til dit publikum

For at skabe det rette indhold er du nødt til at vide, hvem du skriver til. Indholdet i dit blogindlæg skal være tilpasset til den persona, som du gerne vil nå. Du vil opleve, at resten af dit arbejde vil blive forenklet, når du har fastlagt din persona. Det er markant nemmere at identificere, hvilke interesserer din læser har, hvilke informationer din læser søger efter, eller hvilke behov vedkommende har, som du kan hjælpe med at løse.

 

3. Lav research

Det er altid en god idé at lave research, fordi det kan give dig betydelige fordele, når du skal i gang med at skrive dit indhold. I din research kan du eksempelvis læse artikler og andre blogindlæg, der er relaterede til din branche og emnet, du ønsker at belyse. Du kan også udforske, hvad andre virksomheder i din branche gør – undersøg, hvilke teknikker de bruger, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, så du kan gøre det bedre selv.

Husk desuden at tænke bredt i forhold til indholdstyper, når du skriver dine blogindlæg - f.eks. brug af billeder, videoer, CTA, infographics, citater, interviews m.m. Hvis du kan skille dig ud i din branche og tilbyde en bred vifte af oplysninger, der skaber værdifuldt indhold for dine potentielle kunder, så er du godt på vej.

 

4. Promover dit indhold

For at få flest mulige leads ved at blogge skal du promovere dit blogindlæg. Hvis dit indhold skal virke, så er det nødvendigt, at dine potentielle leads rent faktisk kan finde dit indhold, og det kræver, at du promoverer det på tværs af flere - eller måske alle dine (sociale) medier.

Det kan være en god idé at overveje, hvordan du skal præsentere dit blogindlæg på de forskellige medier, så det bliver præsenteret på bedst mulige vis.

 

5. Analyser

Spor og analyser den trafik, som dit blogindlæg genererer - og analyser brugernes adfærd. Altid. Ved at overvåge og analysere den trafik, som dit blogindlæg skaber, kan du bedre identificere, hvilke områder der er hhv. gode og svage.

Og husk på, at hvis du ikke skaber de bedste resultater ved dit første blogindlæg, så fortvivl ikke - det tager tid og øvelse at lave effektiv blogging. Medierne ændrer sig hurtigere, end vi kan følge med, og det skal du huske, når du skriver og udvikler dine blogindlæg. Derfor skal du altid lave research og lære at implementere nye trends i din strategi.

Så husk, at du skal skabe det rette indhold, til den rette person, på det rette tidspunkt!

 

Hvis du ønsker at blive dygtigere til at tiltrække leads til din virksomhed, så kan du med fordel hente vores E-bog: "Skaf flere leads med Inbound Marketing" her.



Topics: Inbound Marketing



New call-to-action