<img src="https://secure.leadforensics.com/131696.png" alt="" style="display:none;">
3 minutters læsning

Krise-kommunikation under Corona

af Thea Wigant on 8. oktober 2020 08:51:14 CEST

Her i foråret 2020 har jeg sammen med min specialemakker skrevet og forsvaret vores speciale - med alt hvad det indebærer af Corona-krise og specialeforsvar på Zoom. Her kan du læse nogle udvalgte indsigter fra vores speciale netop om Corona-krisen og regeringens kommunikation i den forbindelse. 

Tilbage i juni måned afsluttede min specialemakker og jeg vores kandidat i Corporate Communication ved Aarhus BSS - Aarhus Universitet. 

Man starter typisk med sit speciale omkring februar, men da Danmark i marts måned blev lukket ned for at nedsætte farten på spredning af Corona-virussen, var der selvsagt en stor stigning i aktualitet omkring krisekommunikation. Derfor besluttede vi os for at omlægge vores speciale for at kunne afdække regeringens kommunikation i forhold til nedlukningen af Danmark som en kombination af krisekommunikation og social marketing.

Det vi fokuserede på i vores opgave, var de to pressekonferencer, der fandt sted henholdsvis d. 11. marts og d. 17. marts 2020. Da der under begge disse konferencer var flere talere, valgte vi at fokusere på talerne holdt af statsminister Mette Frederiksen, direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og Rigspolitichef Thorkild Fogde. 

vores Teoretiske perspektiv

Som jeg allerede har nævnt, valgte vi et teoretisk perspektiv som kombinerer social marketing og krisekommunikation, da vi syntes, at man kunne se dem reflekteret regeringens kommunikation under Corona-krisen, og derfor var det relevant at bruge til at analysere talernes indhold. Det er, kort fortalt, fordi krisekommunikation ofte handler om at skabe en hurtig ændring eller respons hos andre, hvorimod social marketings fokus er at skabe en adfærdsændring over længere tid.

Hvad vi fandt ud af?

Da vi dykkede ned i de to taler, kunne vi identificere 2 forskellige fokus: 1) det rent praktiske i forhold til hvordan folk skulle opføre sig, og 2) hvilket mindset de danske indbyggere skulle adoptere under corona-nedlukningen.

I Mette Frederiksens taler blev der lagt vægt på, at nedlukning var et tiltag, der aldrig er blevet benyttet før på nær i krigssituationer. Men da vi stod i en ekstraordinær situation, var det en nødvendighed at skride til handling. Søren Brostrøm støttede op med at sammenligne situationen med bl.a. den spanske syge i 1918 og influenzapandemien i 2009.

første fokus: Opførsel

Som sagt omhandler dette fokuspunkt, hvordan befolkningen skulle opføre sig under en nedlukning. Det inkluderede blandt andet den nye lovgivning som blev introduceret i forhold til nedlukning fitnesscentre, frisører mm. Herudover blev folk mindet om nødvendigheden af at bruge håndsprit, holde afstand og ikke at samles i grupper på mere end 10 i det offentlige rum. 

Dette kan ses som at være en metode til at gøre det tydeligt for folk, hvor vigtigt det er, at skabe en hurtigt ændring ved at indføre ny lovgivning og gøre det let at huske Sundhedsstyrelsens råd ved at gentage beskeden, både igennem taler og plakater mm.

Andet fokus: attitude

Det andet fokusområde var mindsettet, de danske indbyggere skulle påtage sig under de ekstraordinære omstændigheder. Her fandt vi en tendens af indirekte socialistisk diskurs, hvilket betyder at de ord og sætninger, der bliver valgt antyder en hvis politisk holdning. Her er et godt eksempel brugen af ’vi’ og ord som ’samfundssind’ kunne ses som værende med til at skabe følelse af, at vi alle står sammen og er ansvarlige for, at corona-virussen ikke spredes for hurtigt.

På den måde, og ved at bruge eksempelvis ’samfundssind’ kunne Mette Frederiksen fastholde sin socialistiske diskurs, uden at bruge de buzzwords, som man klassisk set associerer med denne politiske holdning, som eksempelvis solidaritet. Derfor vil denne krisekommunikation også opfattes som mere acceptabel for ’blå’ vælgere og politikkere. Ved at holde fast i denne kommunikative vinkel, kan det bruges som en del af socialdemokratisk strategi ved at påvirke og skabe et stærkere socialistisk mindset iblandt de danske indbyggere.

Hvad kan du lære fra dette?

Hvis jeg skal samle op på, hvad du og din virksomhed kan tage med fra dette, er det, at uanset hvilken kommunikation du laver, har det en diskurs. Det vil altså sige, at de ord du bruger omkring dine produkter og brands er med til at skabe en identitet, hvad end det er bevidst eller ubevidst, netop fordi ordvalg påvirker dine budskaber både direkte og mellem linjerne. 

Læs også om hvordan vi kan hjælpe dig med din virksomheds kommunikations gennem Inbound marketing. 

Thea Wigant

Skrevet af Thea Wigant