Lad os sætte stemningen først.
Sæt Marvin på bluetooth´en. Ram det der niveau, hvor du kan høre lidt lækkert musik, men samtidig læse min historie.
Mother, mother
There's too many of you crying
Brother, brother, brother
There's far too many of you dying
You know we've got to find a way
To bring some lovin' here today, yeah
Det er på sin vis et lidt makabert sted at starte bloggen, men dette er også min historie om, hvorfor adplus har stået stille i næste 2 år.
Tilbage i oktober 2021 dør min bror Thomas. Ud af det blå. 2,5 uge efter dør min mor. Ud af det blå. Døden er sjældent planlagt, og det er den slet ikke her.
Det er den ultimative kulmination på en hård tid for min familie, hvor min bror mistede sin datter, min niece, Amalie til kræft, hvilket han aldrig rigtig kom sig over.
Det slår bogstavligt talt luften ud af mig. At skrive det slår luften ud af mig.
Jeg havde en partner i adplus på daværende tidspunkt, og i efterdønningerne på tabet af min bror og mor vælger jeg, at jeg vil ud af det partnerskab. Man skal lytte til mavefornemmelsen har jeg lært. Det gav nogle bølgeskvulp, men det ender med, at vi får delt aktiver og kunder i adplus, og jeg får selskabet relativ tomt tilbage.
I mellemtiden melder Green.Click sig på banen. Jeg får muligheden for at starte et Aarhus kontor op med mit team fra adplus. Win! Senere kommer en tidligere kollega også til kontoret (Win Win), men jeg sidder alligevel med følelsen af, at det ikke er helt rigtigt for mig. Mavefornemmelsen igen you know. Senior Strategy Manager på et halv stort bureau var et rigtig fint og spændende job, men det var ikke adplus. Jeg er heldigvis blevet associated partner hos Green.Click. Mere om det senere.
Det er ret beset en tåbelig beslutning. Gælden i adplus er noget større end mængden af kunder pt. Det skulle være lukket forlængst.
Men ved du hvad.
Måske lukker adplus med et brag.
Måske gør det ikke. Det vigtige her er, at jeg er tro mod mig selv. Jeg er i en virksomhed, som betyder meget for mig, og det er altså værd at kæmpe for.
Hånd på kogepladen tiltaler mig. Det at måske kunne lukke en kunde til 3.800 kr. om måneden kan give mig en "fucking yes"-følelse i maven. Det må være rigtigt. Jeg kan være kompromisløs, måske kan jeg få tid til at løbe en tur igen, skrive den der bog og være den bedste far, kæreste og virksomhedsejer. Når min datter på 5 gør noget, som hun godt ved ikke er helt godt siger hun nogengange: "Det går nok far". Det gør det typisk også. Jeg kan blive ringbind.
[Ingen blog uden salgstale]
Jeg er rigtig god til at finde hullerne i osten og fylde dem op med leads og kunder. Det er min arbejdsmæssige passion. Det gør jeg ved at kigge med fra den potentielle kunde skal finde dit website til ordren er pakket/kontrakten er sendt.
Ingen bs, kontrakter eller andet bøvl. Ring/Skriv.
[Salgstale slut]
Det blev lidt højtflyvende, men det må min virksomhedsblog også godt være. Men ved du hvad igen. Hellere fejle end slet ikke prøve, og aps i adplus aps står ikke for Anpartsselskab, som man måske fejlagtigt kunne tro. Det står for "A´ Prøver Sgu", som min sønderjyske svigerfamilie plejer at sige.
Du får lige et citat mere fra mit absolutte favoritband Mallemuk. De har skrevet bangeren "Noget om vilje", så når vi nu startede på et sangcitat, så kan vi vel også passende slutte på et.
nu vil jeg prøve nu vil jeg stå
nu vil jeg lære kunsten at gå
nu vil jeg have hjertet med
prøve at få lidt styr på detMå hellere komme i seng. Work hard. Play hard.