<img src="https://secure.leadforensics.com/131696.png" alt="" style="display:none;">

MARKETING AUTOMATION TIL WEBSHOPS

Bad & Stil sælger møbler og udstyr til badeværelset gennem deres webshop og showroom på Østerbro i København

Udstyr til badeværelser i luksus-segmentet er et marked med stor konkurrence. Bad & Stil har haft stor succes med deres nuværende online strategi og markedsføring, men er også klar over, at man i et konkurrencepræget marked skal blive ved med at arbejde på at øge konverteringsraten og være på forkant med udviklingen online.

Derfor var det også et naturligt ekstra skridt at jagte en yderligere stigning ved hjælp af Marketing Automation

Vi vil her beskrive tankerne og teknikken bag systemet.

Teknikken bag

Vi har valgt Hello Retail som samarbejdspartner til Bad & Stil. Der er flere kompetente udbydere af lignende systemer, men vores valg af Hello Retail skyldes, at deres system understøtter vores ønsker. Effekten er målbar, deres pris er konkurrencedygtig, og listen af referencer underbygger, at de er en seriøst partner.

Forsiden på Badstil.dk

Inden vi startede vores Marketing Automation projekt med Bad & Stil, var der naturligvis produkter på siden, men det var produkter, der var manuelt styret ud fra, hvad man forventede ville sælge godt.

Vi har tilføjet 3 sektioner her. Det er Anbefalet til dig, Rigtig gode tilbud og Populære lige nu.

Skærmbillede 2019-06-20 kl. 15.40.23

 

Anbefalet til dig

Denne sektion viser produkter relateret til den besøgendes tidligere aktivitet på siden. Hvis en besøgende ikke tidligere har besøgt siden, vil sektionen vise produkter, hvor der er størst sandsynlighed for salg baseret på, hvad der trender på shoppen. Det er ligeledes muligt at styre, hvad der bliver vist, så hvis vi ved, at der er produkter, som ikke skal vises her eller hvis produkter er udsolgt, kan vi indstille dette.

Skærmbillede 2019-06-20 kl. 15.43.31

 

Rigtig gode tilbud

Ligesom med Anbefalet til dig vises her produkter relateret til brugeren. Hvis vi ved, at brugeren eksempelvis er interesseret i badeværelsesmøbler fra Pulcher Denmark, så viser vi produkter relateret til det. Har vi ikke data på den besøgende vises produkter, der faktisk bare er rigtig gode tilbud. Her er det naturligvis også muligt fravælge produkter med eksempelvis lavt dækningsbidrag, som ikke er på lager og lignende.

Skærmbillede 2019-06-20 kl. 15.43.38

 

Populære lige nu

Har den besøgende præferencer fra tidligere, vil de blive vist sammen med de mest populære produkter. Hvis ikke vi har data, vil de mest populære produkter blive vist. Som ved de andre sektioner kan der justeres efter ønske. Her er det oplagt af justere efter værdien på de produkter, der bliver vist.

Fælles for disse sektioner er, at de er designet, så de fuldstændig matcher de andre produkter på badstil.dk. Den overordnede tanke er, at når man viser produkter udvalgt til den enkelte besøgende, så er chancen for køb større. Der er et gammelt markedsføringsordsprog der lyder i stil med: "Den der rammer alle, rammer ingen". Det er netop hvad vi vil undgå her.

Skærmbillede 2019-06-20 kl. 15.43.45

 

Søgemaskinen

Bad & Stil havde Dandomains standard søgemaskine installeret. Den er ret beset ikke særlig god - i hvert fald ikke i forhold til den vi har installeret. Den nye søgemaskine er igen optimeret til brugerens tidligere adfærd. Denne søgemaskine viser de mest aktuelle produkter for den besøgende. Bemærk i øvrigt at der søges efter "puls", og ikke Pulcher. Søgemaskinen virker også, selvom der er stavefejl. Søgemaskinen viser kategorier, og inden for de næste uger kommer man også til at kunne sortere efter farve og pris.

En velfungerende søgemaskine er alfa omega for at øge konverteringsraten. Søgemaskinen skal vise de produkter, som brugeren ønsker at se. Det giver flere sidevisninger, og flere sidevisninger - på en optimeret side - giver i sidste ende flere køb.

Skærmbillede 2019-06-20 kl. 15.44.11



Relaterede produkter på kategorisiden

Kategorien for badeværelsesmøbler har 361 produkter. Derfor er det også vigtigt, at man viser sine bedste produkter først. Det gør sektionen "Mest populære i denne kategori". Også her vises produkter baseret på adfærd, hvis vi har data på det. 

Skærmbillede 2019-06-20 kl. 20.38.48

 

Produktsiden

Når et produkt vises, bliver der også vist relaterede produkter, produkter til inspiration samt de sidst set produkter.

 

Kurven

En oplagt måde at sælge flere produkter på, er at fortælle besøgende, hvor meget de mangler for at opnå fri fragt.

I dette tilfælde mangler der 21 kr. for at opnå fri fragt. Mange vil kigge efter produkter, som man "næsten kan få gratis", og en del vil efterfølgende også købe.

Skærmbillede 2019-06-20 kl. 20.54.07

Hvis fri fragt opnås vises oplagte tilbehørsprodukter.

Skærmbillede 2019-06-20 kl. 20.54.25

 

Triggered emails

Triggered emails er emails, der afsendes afhængig af en handling på webshoppen.

Abandoned cart - forladt kurv

Kært barn - mange navne. Denne type mails kender næsten alle. Når en person forlader en fyldt indkøbskurv på webshoppen, kan det udløse en email omkring produkterne i kurven. 

Prisfald

Hvis en besøgende flere gang har vist interesse i et produkt, og dette produkt falder f.eks. 10% i pris, vil dette udløse en mail omkring tilbuddet.

Tilbage på lager

Hvis en besøgende flere gange har vist interesse i et produkter, der ikke er lager, og dette produkt kommer tilbage på lager, vil dette udløse en mail omkring det.

 

Individuelle nyhedsbreve

Forestil dig at det var muligt at sende individuelle nyhedsbreve til alle i nyhedsbrevsdatabasen. Det kan man naturligvis. Det kan bare være utrolig tidskrævende afhængig af størrelsen på databasen. Man kan også bruge Marketing Automation til at automatisere processen. 

Skærmbillede 2019-06-20 kl. 21.45.43

Når vi har data på de tilmeldte i databasen, både ud fra tidligere besøg og adfærd i forbindelse med udsending af nyhedsbreve, kan algoritmen skræddersy de produkter, som bliver vist. Det gør, at vi kan sende eksempelvis 5.000 individuelle nyhedsbreve ud, hvis det er antallet af personer i databasen. Det er naturligvis muligt at vise specifikke produkter, men har man eksempelvis 2 faste produkter ud af 6 i nyhedsbrevet, vil de resterende 4 være individuelle produkter.

Konklusionen

Marketing Automation er ikke til alle webshops. Det er oplagt til webshops, som allerede performer fornuftigt i dag. De bedste systemer - som Hello Retail - er også ganske bekostelige, derfor vil det også ofte være for dyrt for den mindre webshop. Bad & Stil forventer en procentvis stigning i konverteringsraten i det 2 cifrede. Den gennemsnitlige ordrestørrelse skal ligeledes hæves markant. Det ser ud til at lykkes på nuværende tidspunkt, så på større webshops vil prisen for et automation system i et år være markant mindre, end hvad der bruges på annoncering på annoncering på en måned.

Når man bruger store summer på annoncering, giver det naturligvis god mening, at optimere den oplevelse, som vi giver til brugere ved at vise dem sider målrettet til dem. Det betyder, at den potentielle kunde bruger længere tid på sitet, ser flere sider og i sidste ende - køber flere produkter.

Det er hvad Marketing Automation til webshops handler om.

29 tips bog

Vil du vide mere om Marketing Automation?

Book et møde med Søren her
eller kontakt os på 71 99 95 99

bad&stil-diverse-product-01

VORES TEAM

 

Søren Rohde Adplus

 

SØREN ROHDE

Ejer

Søren er stifter og ejer af Adplus. Søren har fingrene i maskinrummet og prøver at tænke de store tanker.

in Connect
AnneK2-1

ANNE KRISTENSEN 

Tekstforfatter

Anne er vores ekspert i det skrevne ord. Anne jonglerer tekster til web, blogs og sociale medier, som en sand mester! 

in Connect

Michael Hornhaver Mortensen Adplus

MICHAEL H. MORTENSEN

Online Strategi - Inbound Marketing

Michael rådgiver vores kunder omkring salg og optimering med et udgangspunkt i Inbound Marketing.

in Connect

Nina Marie Vedel Kaiser Adplus

NINA MARIE VEDEL KAISER

Online Strategi - SoMe

Nina Marie er med til at udtænke den strategiske planlægning og så er hun den rette at gå til hvis du ønsker at synliggøre din virksomhed på de Sociale Medier.

in Connect

 

Morten Yde Søndergaard Adplus

MORTEN YDE SØNDERGAARD

Frontend udvikler

Morten er Adplus´ frontend udvikler. Skal der rettes i en template eller designes en ny er Morten manden. Morten er også ham, som binder systemerne korrekt sammen.

in Connect

Projektchef

NATASJA BØRSTING

Projektleder

Deadlines, deadlines, deadlines. Natasja pisker os, og sørger for at alle aftaler og deadlines bliver overholdt.

in Connect

HAR DU SAMME MÅL
SOM BAD & STIL?

LAD OS TAGE ET SNAK OMRKING HVORDAN VI KAN HJÆLPE DIG.

Adplus er ikke et bureau, som binder kunder på lange uopsigelige kontakter. Vi vil være ligefremme, og vi tror på, at glade kunder bliver hængende. Derfor finder du heller ikke kontrakter og opsigelsesperioder hos os.

Kontakt Adplus >>

e-book
placeholder_200x200